Quantcast
Channel: Passive/Aggressive » New Music
Viewing all articles
Browse latest Browse all 238

Anden Enhed – Improvisationer og systematisk synthesizermusik i Terry Rileys genskin

$
0
0
11357187_10152860026646510_19554340602583370_o

Af Simon Christensen – foto: Kristoffer Juel Poulsen.

Den første udgivelse med den ca. et år gamle konstellation, Anden Enhed (Michael Mørkholt & Andreas Pallisgaard), lyder slet ikke som noget nyt – til gengæld føles kompositionerne og deres spil friskt, idet det består af en slags improvisationer fra de første tre møder i denne duoopsætning. I baggrunden spøger inspirationskilder som specielt Terry Riley og Kraftwerk.

Det bemærkelsesværdige ved Anden Enheds “Første Halvår” er, hvor alsidig et album, det faktisk er blevet til, selvom det metodiske udgangspunkt er et stramt setup med analoge synthesizere og en sequenser. Musikken er næsten konstant programmeret i time og forholder sig til lydarsenalet hos  forbillederne i den kosmische musik. De kompositorisk højdepunkter kommer bl.a. i “Andet Afsæt”, der har et symfonisk afsæt a la Rumrejsen 2001, og åbningsnummeret “Fortegn” med en bølgende arpeggio, der symptomatisk for dette album bevæger sig i flere lag i hvert sit tempo (dog altid i sync).

I modsætning til særligt Michael Mørkholts udgivelser som Solhorn og ØØ, så er der i hans to nyeste projekter Anden Enhed og Emnet mere dynamik og fart over feltet. Hans udgivelser har ofte en metodisk dimension, og det forekommer ikke som en tilfældighed, at “Første Halvår” har en spilletid på nøjagtig 33,3 minutter/2000 sekunder og udkommer i 333 eksemplarer, hvilket er det samme som de to LP’er med Mørkholts gruppe MX. Også her var titlerne sært optaget af mønstre, mængder, runde figurer og cykliske fænomener som nat og dag, sol og stjerner.

Også Andreas Pallisgaard har sideløbende med et par års dvale i rockbandet Pinkunoizu bevæget sig ind i en stærk stime i en aktiv producerrolle for bl.a. Selvhenter, Frk. Jacobsen, To/To + Robert Turman, Frisk Frugt og Vault-101. Og derfor er det nærmest naturligt, at Pallisgaard og Mørkholt i Anden Enhed har fundet sig til rette som lige dele improvisatorer og lydproducere over en mindre maskinpark. Mod det uendelige… univers.

Info: Anden Enhed “Første Halvår” udkommer 19. december på egne labels Oede Oe og Lille Kommune. Release samme eftermiddag i Koncertkirken (RSVP).


Viewing all articles
Browse latest Browse all 238

Trending Articles